![]() |
|
Kursusstart/-pris
Kursusstart: Se kalenderen
Dagelev: 995,-/uge i 15 uger: 14.925 kr. Kostelev: 1270,-/uge i 15 uger: 19.050 kr. Rejseomkostninger: 2500,- kr - Bemærk: til 15 ugers prisen kommer et indmeldelsesgebyr på kr. 1300,-. Evt. leje af kajakudstyr: Kr. 1.500,- Bliv havkajakinstruktør
Fra august lancerer Istrød Højskole et nyt tilbud til havkajakinteresserede. Et 3 måneders kursus, der gør begyndere til instruktører - inklusive en 12 dages havkajaktur til den italienske ø Sardinien.
Hvis du har lyst til at bruge din krop i naturen og samtidig lære kajakken at kende, er dette noget for dig. På tre måneder bliver du fortrolig med friluftslivet til vands. Og i løbet af kurset lærer du f.eks. grønlændervendinger og kammeratredning, mens du får forståelse for og kendskab til vind- og vejrforhold. Undervejs på kurset vil vi tage på en række ture med overnatninger i det fri, både i Danmark og i udlandet. Vi bruger havkajakken som et element i friluftslivet og lever i det hele taget på naturens vilkår. Det betyder bl.a., at vi på turene laver mad og sover udendørs. Mens vi er på højskolen, indgår vi i dennes regi i forhold til sovemuligheder og forplejning. Her vil kursisterne også gennemgå samarbejdsøvelser med kort og kompas, bassinprøve og svømmetræning sammen med de øvrige studerende på Isterød Højskole. |
Pædagogik og lederegenskaber -Et eksamenskrav.
For at gå op til eksamen som havkajakinstruktør skal du kunne påvise - via logbog eller erfaringsbeskrivelse - at have roet 150 km og/eller 100 timer indenfor 1 år i forskelligt farvand, under variede forhold og ved forskellige vejrtyper. Have prøvet at krydse over åbent hav. Minimum én 2-dages tur med overnatning og pakning af kajak. Erfaring med formidling til og undervisning af andre havkajakroere. Alt dette opnås på kurset på Isterød Højskole.
Desuden skal du kunne lave relevant vandtilvænning af begyndere, organisere gruppen på vand, have overblik over den enkelte og den samlede gruppe på én gang, kunne vurdere vind, vejr og tur i forhold til gruppen (tur efter evne), kunne anvende ovenstående teori i praksis med gruppen, hvilket fordrer vurderings-, formidlings- og organisationsevner. Disse ting bliver du bedømt på til eksamen, som afslutter havkajakinstruktørlinjen på Isterød Højskole. Kontakt
Har du spørgsmål til havkajakinstruktørkurset er du velkommen til at kontakte vores underviser:
Mikael Holm Kestler T: 40 72 35 80 |
Havkajakinstruktør 1 - EPP1
Havkajakinstruktør 1 - EPP1 varer kursets første måned. En del af undervisningen vil foregå i smålandshavet omkring Fejø. "EPP1" er et istruktørniveau som skal sætte instruktøren i stand til at undervise fortroligt og sikkert i havkajk på ture langs kysten i lokalt, kendt farvand i sommerhalvåret.
Teknikker som må kunne vises og beherskes på uroligt vand svarende til 4-5 m/sek:
- svømmefærdigheder - ud- og indstigning - alm. roteknik, lavt støttetag, styretag og sideforflytning - tømning af vandfyldt kajak på lavt vand - svømme med kajak - selvredning efter kæntring - kammeratredning - bugsering af anden kajak Teori: - udstyr - vejvalg og grundlæggende navigation - vind og vejr, bølger mm. - risikomomenter ved roning - førstehjælp og kuldeskader - færdelsregler på vandet Instruktør EPP1 - indeholder godkendt undervisning til både bassinprøve og et 12 t. førstehjælpskursus. Havkajakinstruktør 2 - EPP2
Havkajakinstruktør 2 - EPP2 varer anden og tredje måned på kurset. Brugerniveauet betyder, at kursisten efter endt forløb kan lede ture langs kysten i kendt farvand i sommerhalvåret og instruere/eksaminere til havkajakroer.
OBS: For at gå op til eksamen som havkajakinstruktør, skal du være fyldt 18 år. Teknik / Praksis
Teknikker må kunne vises og beherskes i uroligt vand svarende til 4-8 m/sek. Teknikker udføres overbevisende i pakket kajak (20-30 kg) med udstyr som er i orden. - Roteknik: effektiv, økonomisk og skadesforebyggende roteknik, høj + lav støttetag, styretag, sideforflytning, baglæns roning. - Selvredning med entring efter kæntring, kunne anvende pagajflyder og lænsepumpe. - Selvredning med eskimorulle - Kammeratredning med roer ude af kajakken. - Eskimoredning (parallelredning og stævnredning). - Transportere en person på egen kajak mindst 200 meter. - Anvende bugserline i side-, mod- og medsø over mindst 500 meter. - Roning i bølger med halvfyldt kajak i sidesø, mod- og medsø over mindst 500 meter. - Kunne håndtere en relevant "hvad kan gå galt- case" tilfredsstillende. Her vurderes om teorien og den pædagogiske viden anvendes hensigtmæssigt Teori Viden om nedenstående temaer i forhold til planlægning, organisering og ledelse af ture med grupper. - Udstyr: kajak, beklædning og sikkerhedsudstyr. - Orientering, navigering og vejvalg. - Færdselsregler på vandet. - Vind, vejr, bølger og strøm. - Risikomomenter – hvad kan gå galt? - Førstehjælp, genoplivning og kuldeskader. - Lederrolle og gruppeopmærksomhed. - Sikkerhed, jura og ansvar - Relevant litteratur samt den enkelte organisationens egne materialer. |