![]() |
|
Priser - Børneprogram
KALENDER for afvikling af kurser
KURSUSPRIS i uge 29 & 30 Børn under 6 år ifølge med voksen: Kr. 500,- Børneprogrammet 6-17½ år: Kr. 750,- |
Hej Kidz
Velkommen til en sommeruge på Isterød. I år er det os - Freja og Mette - der skal lave en masse forskellige aktiviteter med alle jer børn i uge 29 og 30. Ugernes tema er bredt, og vi kalder det børn i bevægelse. Vi skal gå på opdagelse i kroppens verden på måder, I måske kender i forvejen, men nok også på måder, som helt sikkert er helt nye jer. Vi skal bevæge os i den skønne natur og støve gulvbrædderne af i den store sal. Programmet vi har forberedt, lægger vægt på alsidighed, så alle kan være med. Vi skal lave bålballade, tossede træningslege, gamle lege, kunstnerier i skoven, Adventure skattejagt, svedehytte, teatersport, sanseoplevelser i skoven og danse på helt nye måder. Morgenen starter med samling. Her tager vi en snak om, hvad dagen byder på, og vi har mulighed for at afveje stemningen. Alle dage afslutter vi med afspænding og en opsamling på dagens begivenheder. Temaet børn i bevægelse. Når kroppen sættes i svingninger, sættes sindet også i stemninger. Vi håber, at I - med udgangspunkt i både stille og vilde bevægelser - får mulighed for at opdage nye sider af jer selv sammen med alle de andre dejlige børn. Vi glæder os til at se dig i Isterøds smukke omgivelser – Og Husk: Regn er ikke i vejn’! Freja Lyngkjær Pedersen
Jeg er uddannet indenfor Antropologi, men har valgt at gå i en retning, som sætter kroppen mere i bevægelse – i både fysisk og psykisk forstand. Derfor har jeg det sidste år læst til Psykomotorisk Terapeut. Jeg er uddannet instruktør i udendørsmotion og har fungeret som instruktør på DGI børneidræts sommerskole. Jeg underviser for øjeblikket børn og voksne i bevægelse – både på land og i vand. Mette Dinesen Pedersen Jeg er læser til Psykomotorisk Terapeut. Vi beskæftiger os med pædagogik, sundhed og psykologi – en alle tiders kombination! Udendørsliv er et hit for mig og jeg har bl.a. undervist unge i naturlig hestehold og hverdagslivet på en farm i Australien. Rejsefeberen bragte mig også til Israel, hvor jeg underviste børn i ridning. Jeg har holdunderviser/instruktør uddannelse i Træning og Bevægelse og elsker at lege med bevægelse på alle mulige - og umulige - måder. |